Forside     Skovlyset     Bolig     Kulturhuset     Cafe Bøg     Medarbejdere     Livsstils Huset  

praktikstedsbeskrivelse - pædagogstuderende

 

Praktikstedsbeskrivelse

Uddannelsesplaner

Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra

1. august 2007.

 Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College.

 Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres på praktikinstitutionernes hjemmeside.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år.  

Skovlyset, den 9.1.2014

 

 

 

Skema til

ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN

 

Institutionens navn:

Skovlyset

Skovvænget 2 a

7400 Herning.

 

Institutionstype/
foranstaltning:

Antal voksne

Antal  afdelinger  

Social psykiatrisk bo og aktivitets tilbud for voksne.

26 lejligheder, 2 fleksible boliger og 1 gæsteophold.

1  team.

 

Ansatte:

(pædagogiske faggrupper, andre faggrupper)  

Pædagoger, Ergoterapeuter, Social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut, lærer, kok, pedel, ernæringsassistent, sekretær.

 

Praktikvejlederens kvalifikationer: 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejledernes navn(e)

 

 

 

Kontaktperson for praktikuddannelsen

Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer)

x

Pædagoguddannelse:

 

 

 

 

 

Praktikvejlederuddannelse

 

Med eksamen på PD niveau

 

1

 

 

Praktikvejlederuddannelse

 

Med eksamen på kursist niveau

 

1

 

 Praktikvejlederkursus          

 

(3 dages kursus)

 

 

 

 

 

 

 Diplomuddannelse 

 

 

 

 

 

Andet/ andre uddannelser:

  

Hvilke:

Mette Pilely Knudsen                                  Inger Storgaard

Navne: Else Gro Nygaard

            Souschef

Formål:

jf. lovgrundlag.

 

Skovlysets lovgrundlag i det døgndækkende tilbud, er lov om almennyttig boligloven §105 og der laves handleplan efter § 141

Der bevilges ydelser efter Servicelovens § 85.

Karakteristik af brugergruppen:

Beskrivelse af den aktuelle brugergruppe.

Skovlysets bolig del henvender sig til voksne borgere, der har brug for et længerevarende tilbud og som har brug for individuel støtte og hjælp og bistand til at leve i selvstændig bolig. Målgruppen er betydelig nedsat funktionsevne og / eller misbrugsproblematikker.

Skovlysets aktivitets del er for de der har brug for et aktivitets tilbud eller tilbud om praktik med henblik på en eller anden form for job eller beskæftigelse fremadrettet. 

Arbejdsmetoder:

Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser

herfor

 

 

 

Skovlysets ideologi:

 På Skovlyset tror vi på at den enkelte kan komme sig helt eller delvis efter psykisk sygdom.

Derfor arbejder vi med det sigte, at aktiviteterne skal være med til at fremme den enkelte borgers selvstændighed og medborgerskab således at borgeren gives de bedste muligheder for at blive integreret socialt og derigennem få mulighed for ”at komme sig”- recovery.

Tværprofessionelt: samarbejde:

Faggrupper som institutionen samarbejder med. 

Psykiatere , distriktsygeplejersker, hjemmesygeplejen, praktiserende læger, sagsbehandlere, kriminalforsorgen,bistandsværger, plejefamilie, sygehus mm.

 

Arbejdsforhold:

Forventes den studerende at arbejde alene?

Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan?  

Den studerende vil altid minimum være på arbejde sammen med 2 personaler.

 

 

 

Øvrige oplysninger:

www.Skovlyset-herning.dk

 

 

 

 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

 

 

 

Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen.

Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder.

De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.

 

 

 

 

 

 

Uddannelsesplan

 

 

 

 

 

 

 

1. Praktikperiode ”Den pædagogiske relation”

(1. semester)

Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7:

 

 

 

 

 

 

Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan

a)  indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis,

b)  indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer,

c)  deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer,

d)  opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis,

e)  begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og

f)  demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder.

 

 

 

Udfyldes af institutionen

 

 

 

Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene?

 

 

 

Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen?

 

 

 

Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder

jf. bilag 7:

 

 

 

Fælles for de tre praktikperioder:

a)  Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis.

 

 

 

F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis?

 

 

 

b)  Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis.

 

 

 

F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis?

Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering?

Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering?

 

c)  Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis?

 

 

 

d)  Etik, værdier og menneskesyn.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis?

 

 

 

e)  Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger.

 

 

 

 

 

 

Udfyldes af institutionen

 

 

 

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen:

Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode,

jf. bilag 7:

 

 

 

1. praktikperiode: Den pædagogiske relation:

a)  Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder?

 

 

 

b)  Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen.

 

 

 

F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling?

 

 

 

c)  Kommunikation, samspil og konflikter i relationer.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger?

 

 

 

d)  Magt og etik i relationer.

 

 

 

F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det  pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis?

 

 

 

Udfyldes af institutionen

 

 

 

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i vores praktikinstitution:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Institutionen som praktiksted:

 

 

 

Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på?

 

 

 

Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i?

 

 

 

 

 

 

Andet:

 

 

 

 

 

 

Den studerendes arbejdsplan:

 

 

 

Udfyldes af institutionen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Angivelse af relevant litteratur:

 

 

 

Udfyldes af institutionen

 

 

 

Organisering af praktikvejledning:

Hvordan og hvornår gives der vejledning?

Udfyldes af institutionen

 

 

 

 

 

 

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution:

(herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

Udfyldes af institutionen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

 

 

 

Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen.

Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder.

De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.

 

 

 

 

 

 

Uddannelsesplan

 

 

 

 

2. Praktikperiode ”Den pædagogiske institution”

(3. semester)

Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7:

 

 

 

 

 

 

Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan

a)    indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde,

b)  deltage i udviklings- og forandringsprocesser,

c)  planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer,

d)  dokumentere og formidle pædagogisk praksis og

e)  begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis.

 

 

 

Udfyldes af institutionen

 

 

 

Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene?

 

 

 

Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF’er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1).

 

 

 

 

 

 

2. praktikperiode: Den pædagogiske institution:

 

 

 

a)  Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende.

 

 

 

F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen?

 

b)  Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling.

 

 

 

F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne?

 

 

 

c)  Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår.

 

 

 

F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis?

 

 

 

d)  Praktikstedets organisation, kultur og ledelse.

 

 

 

F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen?

Hvad kendetegner kulturen i institutionen?

Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen?

 

e) Internt og eksternt samarbejde.

 

 

 

F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen?

Hvem samarbejdes der med eksternt?

Hvad kendetegner det eksterne samarbejde?

Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde?

 

 

 

f)    Magt og etik i den institutionelle ramme.

 

 

 

F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse?

 

 

 

Udfyldes af institutionen

 

 

 

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen:

Institutionen som praktiksted:

 

 

 

Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på?

 

 

 

 

 

 

Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i?

 

 

 

Andet:

 

 

 

Den studerendes arbejdsplan:

 

 

 

Udfyldes af institutionen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Angivelse af relevant litteratur:

 

 

 

Udfyldes af institutionen

 

 

 

Organisering af praktikvejledning:

Hvordan og hvornår gives der vejledning?

Udfyldes af institutionen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution:

(herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

Udfyldes af institutionen

 

 

 

 

 

 

 

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

 

 

 

Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen.

Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder.

De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.

 

 

 

Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

 

 

 

3. Praktikperiode ”Den pædagogiske profession” og ”Specialisering”

(6. semester)

 

 

 

Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF’er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen.

 

 

 

 

Specialiseringsområder:

Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution?

                                                                          (Klik på firkanten og sæt x)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Børn og unge

x

 

 

 

 


Mennesker med nedsat funktionsevne

x

 

 

 

 


Mennesker med sociale problemer

 

 

 

Linjefagsområder:

Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?:

Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt.

 

 

 

 

 

 

                                           (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3)

x

 

 

 

 


Sundhed, krop og bevægelse: 

 

 

 

 

 

 

 


Udtryk, musik og drama:

 

 

 

 

 

 

 


Værksted, natur og teknik:

 

 

 

 

 

 

 

 

Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7:

 

 

 

 

 

 

Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan

a)  beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession,

b)  yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov,

c)  redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt,

d)  skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og

e)  redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling.

 

 

 

 

 

 

Den studerende skal selvstændigt kunne forstå og tage ansvar for den daglige planlægning af arbejdet omkring den enkelte beboer udfra den enkeltes personlige handleplan.Udfyldes af institutionen

 

 

 

Hvordan skabes  mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene?

 

 

 

Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8:

 

 

 

Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan

a)  anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen,

b)  opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder,

c)  reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og

d)  udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde.

 

 

 

Udfyldes af institutionen

 

 

 

Hvordan skabes  mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene?

 

 

 

Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen?

 

 

 

 

 

 

Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7:

(se også de fælles CKF’er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1)

 

 

 

3. praktikperiode: Den pædagogiske profession:

 

 

 

a)   Professionens arbejdsområder og opgavefelt.

 

 

 

F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen?

 

 

 

 

 

 

b)  Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder.

 

 

 

F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc.

Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision ,interview, livshistorie?

 

 

 

 

 

 

 

c)  Professionens vidensformer,

    faglige kernebegreber og   terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder.

 

 

 

F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc.

Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc.

Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc.

 

 

 

d)  Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling.

 

 

 

F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces?

Centralisering/ decentralisering,?

Medbestemmelse, selvforvaltning?

Læreplaner/handleplaner?

 

 

 

e)  Professionsbevidsthed og -identitet.

F.eks.

Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og – identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed?

Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt?

 

 

 

f)  Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.

 

 

 

F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret?

Hvilke samarbejdspartnere?

Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde?

Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den  pædagogiske profession og andre professioner?

Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde?

 

 

 

Udfyldes af institutionen

 

 

 

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen:

Institutionen som praktiksted:

 

 

 

Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på?

 

 

 

Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andet:

 

 

 

Den studerendes arbejdsplan:

Skovlyset har gennem de senere år haft fokus på at støtte beboerne i at ændre livstilsvaner og herigennem forbedre sundhedstilstanden for den enkelte. – Det betyder at man som ansat på Skovlyset er opmærksom på sin egen sundhed og vigtigheden af at være gode rollemodeller omkring sundhedsvalg.

På Skovlyset arbejder vi i et stort team , det betyder at den studerende har mulighed for at få kendskab til mange forskellige beboere og deres hverdagsliv.

Vores forståelse af psykisk sygdom tager sit udgangspunkt i sårbarheds/stress-modellen, og det vigtigste redskab er dialogen mellem beboeren og personalet.

Vi forventer at den studerende er engageret, positiv og har lyst til og evner for at kunne arbejde med sig selv.

På Skovlyset arbejder vi med signal aflæsning og forebyggelse i forhold til udadreagerende adfærd.

Den studerende bliver undervist i dette.

 

 

 

 

 

 

Hvert år deltager beboerne i MINI-OL for sindslidende hvor vi dyster i forskellige konkurrencer.Her er der mulighed for den studerende at deltage. Vi afholder ligeledes fester hvor den studerende kan deltage.

Sammen med social og sundhedsassistentelever deltager den studerende i et læringsforum hvor praksisrelevante emner drøftes.

Den studerende deltager i Fællesmøder for personalet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den studerende arbejder i dag og aftenvagter og max hver 3.weekend.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Angivelse af relevant litteratur:

 

 

 

Recovery på dansk: Pernille Jensen

Giv stemmerne mening: Marius Romme

Socialpsykiatri – Et systemisk perspektiv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Organisering af praktikvejledning:

Hvordan og hvornår gives der vejledning?

Den studerende introduceres grundigt til samarbejdet med og omkring beboerne.

Der aftales vejledning fra gang til gang og det er praksis at der også gives vejledning ad hoc.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution:

(herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

Skovlyset , vil som det første , tage kontakt til den studerende – ved bekymring. Hvis det skønnes relevant , kontaktes uddannelses institutionen.

 

 

 

 

CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8

 

 

 

BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER.

 

 

 

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:

 

 

 

 

BØRN OG UNGE:

 

 

 

 

 

 

a)  Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.

 

 

 

F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis?

Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)?

Udfyldes af institutionen

 

 

 

b)  Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.

 

 

 

F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen?

Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis?

 

 

 

c)  Inklusion og eksklusion.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion?

Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der?

 

 

 

d) Omsorg, magt og relationsdannelse.

 

 

 

F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe?

Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med?

 

 

 

 

 

 

e)  Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter.

 

 

 

F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis?

 

 

 

f)  Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder?

 

 

 

 

 

 

g)  Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov?

Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet?

Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen?

 

 

 

 

 

 

h)  Forebyggende arbejde og interventionsformer.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed?

Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med?

 

 

 

 

 

 

i)   Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende.

 

 

 

F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter?

 

 

 

j)  Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner?

 

 

 

 

 

 

k)  Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden?

Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8

 

 

 

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:

 

 

 

 

 

 

 

MENNESKER MED NEDSAT

FUNKTIONSEVNE:

 

 

 

 

 

 

a)   Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.

 

 

 

F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis?

Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)?

 

Udfyldes af institutionen

 

 

 

b)   Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.

 

 

 

F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen?

Hvad betyder det for den pædagogiske praksis?

 

 

 

c)   Funktionsnedsættelse og livsmuligheder.

 

 

 

F.eks. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen?

Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder?

Hvad betyder det for den pædagogiske praksis?

 

 

 

d)   Inklusion og eksklusion.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion?

Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der?

 

 

 

e)   Omsorg, magt og relationsdannelse.

 

 

 

F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe?

Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med?

 

 

 

 

 

 

f)    Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer?

Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen?

 

 

 

 

 

 

g)   Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.

 

 

 

F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen?

 

 

 

h)   Brugerinddragelse og rettigheder.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder?

Hvordan kommer det til udtryk?

Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette?

 

 

 

i)     Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger.

 

 

 

F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter?

 

 

 

j) Kompensationsmuligheder.

 

 

 

F.eks. Hvilke muligheder er der for at kompensere for funktionsnedsættelsen?

Hvilke konkrete metoder anvendes?

 

 

 

 

 

 

k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer.

 

 

 

F.eks. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8

 

 

 

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:

 

 

 

 

MENNESKER MED SOCIALE

PROBLEMER:

 

 

 

a)  Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.

 

 

 

F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis?

Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)?

 

 

 

Udfyldes af institutionen

 

 

 

b)  Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.

 

 

 

F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen?

Hvad betyder det for den pædagogiske praksis?

 

 

 

c)  Inklusion og eksklusion.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion?

Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der?

 

 

 

d)  Omsorg, magt og relationsdannelse.

 

 

 

F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe?

 

 

 

 

 

 

e)  Opsøgende arbejde og interventionsformer.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde?

Hvilke interventionsformer anvendes?

 

 

 

 

 

 

f)  Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.

 

 

 

F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen?

Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse?

 

 

 

g)  Brugerinddragelse og rettigheder.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder?

Hvordan kommer det til udtryk?

Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette?

 

 

 

h)  Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen.

 

 

 

F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter?

 

 

 

  i) Misbrug og psykiske lidelser.

 

 

 

F.eks. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen?

Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen?

Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

j)    Truede familier, sorg og krise.

 

 

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med truede familier?

Hvordan arbejdes der med sorg og krise?

Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pædagoguddannelsen, den 17.08.2009